NISSEDRILLERIER

Herhjemme har vi en nisse (dvs. undertegnede), og han hedder "Kokos" og han eeelsker at lave nissedrillerier. Jeg ELSKER jul og jeg elsker at lege nisse for min datter....MEN jeg har haft svært ved at finde på ting, som kokos skulle lave af nissedrillerier. Jeg gik derfor i tænkeboks og har nu lavet 24 søde og sjove nissedrillerier, som jeg vil dele med jer. De er IKKE tidskrævende, og de er lette at gå til.

 

Jeg håber at disse 24 små drillerier kan sprede lidt juleglæde hos jer. Klik på billederne for mere information.

Pssssssst..... husk også min GRATIS print-selv plakat som tæller ned til juleaften. Download den her

 

RIGTIG GLÆDELIG JUL

Nissen farver mælken blå. Hæld et par dråber blå frugtfarve i mælken. Ungerne syntes det er en fest når de ser nissen har farvet mælken blå.

Nissen laver fodspor. Klip små fodspor ud i sort gaffa-tape og klister dem på gulvet ved nissedøren.

Nissen skriver GOD JUL med grødris - evt. i nærheden af nissedøren. Han har efterladt et spor af grødris, der fører hen til døren.

Nissen fylder ris i skoene. Også i mor, far og lillesøsters sko. ALLE sko.

Nissen tegner ansigter på appelsinerne Mal sjove ansigter på appelsinerne. Stil dem et sted hvor børnene ikke kan undgå at se dem.

Nissen gemmer kalendergaven. Find noget rødt garn og bind det fast til nissedøren. Lad barnet følge garnet hen til den gemte gave.

Nissen dekorerer stuen med toiletpapir. Papiret skal rundt i hele stuen. Op på lysekronen, omkring juletræet og op på hylderne. Over ALT

Nissen sætter gavebånd på alle håndtag. Måske binder nissen også far fast til sengen, så han sidder fast, når han vågner.

Nissen putter pebernødder i lommerne Sørg for at din barn mærker i lommerne. Sig eks. "Har du husket handskerne lille skat? Er de i lommerne?"

Nissen pakker cykelstolen ind i gavepapir. En rigtig drillenisse laver også løjer udenfor.

Nissen putter legetøj i køleskabet Sørg for at stille det i børnehøjde. Få nu din lille guldklump til at hente mælken til morgenmaden.

Nissen putter gran i ærmet på jakkerne. Pas dog på med at der ikke er skarpe grene/splinter og lign. som kan gøre skade på barnet.

Nissen spiser risengrød. Sæt grøden ved siden af nissedøren - Spis lidt af grøden, når barnet er puttet, så det ligner at nissen har været i gang.

Nissen skriver GOD JUL med mors læbestift på spejlet. Han laver også lidt julehjerter og stjerner.

Nissen sætter bamserne om juletræet. Fortæl at du så Nissen øve sig i at danse om juletræet og at alle bamserne hjalp ham.

Nissen pakker chokoladejulekalenderen grimt ind i papir. Han er ikke så god til det ;-)

Nissen fylder bilen med balloner. Det er en fest når i skal afsted og hele bilen er fyldt til randen med balloner. HUSK at tage dem ud inden i kører.

Nissen maler skæg på mor med en eyeliner. Mor ved ikke selv hun har skæg så hun er naturligvis forvirret ;-)

Nissen putter mandariner i ALLE sko. Det er fantastisk sjovt at se barnet blive overrasket over at der er noget i hans/hendes sko.

Nissen har efterlagt magiske bønner (brug evt TicTac). Nu planter I "bønnerne" i ris og ser en jule-slik-stok vokse frem. Lad den vokse lidt hver dag og "høst" stokken den 24 december.

Nissen klistre alle tandbørsterne op på spejlet med tape. Gerne i børnehøjde så barnet selv kan tage sin tandbørste ned.

Nissen har efterladt et pebernøddespor fra nissedøren til kalendergaven. Følg sporet for at komme til gaven.

Nissen skifter mælken ud med kakaomælk. Det er super lækkert at få havergryn med kakao til morgenmad ;-)

Nissen har lagt et julebrev og en STOR gave. I brevet er en personlig hilsen fra Nissen som siger "vi ses til næste år og hils julemanden".